Kom tæt på landsholdet

Lars Jacobsen besvarer spørgsmål

0 anbefalinger
Medlemmerne i DBU's landsholdsklub har haft mulighed for at indsende spørgsmål til Lars Jacobsen. Her er landsholdsspillerens svar. Bliv gratis medlem af Landsholdsklubben på www.landsholdsklubben.dk

Camilla, 18 år: Hej Lars. - Hvilke råd har du til en pige på min alder, som gerne vil nå endnu længere inden for fodbold? Og hvordan endte du, hvor du er nu?

Hej Camilla, for det første skal man finde et niveau, der passer til ens formåen. Dvs. spille i en klub, hvor man bliver udfordret i dagligdagen og i kamp. Hvis man spiller i en klub, hvor niveauet enten er for dårligt eller for højt, udvikler man sig ikke som fodboldspiller. Er niveauet for lavt, udfordres man ikke tilstrækkeligt til at udvikle sine kompetencer. Er niveauet for højt, kan man hurtigt blive træt af det, og helt miste lysten til fodbold.. Altså find den rette hylde.

Derudover skal man selvfølgelig træne målrettet mod nogle delmål, som gerne skulle bane vejen for den endelige målsætning.. Det kunne f.eks. være at komme på 1. holdet eller landsholdet.. Det er bare vigtigt, at man tager små skridt ad gangen.

Husk også at lege med bolden, selvom du ikke er til træning.. Det kunne være hjemme i haven eller på gaden. Det er med til at udvikle dine tekniske færdigheder..

Ovenstående har i grove træk bragt mig derhen, hvor jeg er idag.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen.


Karl, 13 år: Hvem er den bedste spiller, du har stået overfor?

Det må være Cristiano Ronaldo.. En fantastisk fodboldspiller, som kan alt med bolden og samtidig er utrolig stærk og hurtig.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen


Lasse, 11 år: Hvorfor lige FC København?

Jeg havde en super tid i FCK fra 2004-2007 og har gennem de fire år, jeg var i udlandet, holdt kontakten med klubben. Derudover må FCK siges at være den største klub i DK i nyere tid, og jeg har en klar forventning om, at det skal fortsætte de næste mange år. Det var et nemt valg, da vi besluttede os for at vende retur til DK. Derudover var det også første prioritet at bo i Kbh.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen


Benjamin, 13 år: Hvem vinder EM?

Mine favoritter er Tyskland og Spanien.. Jeg tror, det bliver et af de to hold.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen


Mikkel, 13 år: Hvordan var det at komme på landsholdet første gang?

Det var en kæmpe oplevelse at få lov til at træne med de store stjerner, man normalt kun ser i tv.. Et kæmpe øjeblik i min karriere, som jeg stadig husker tydeligt. Jeg var lidt nervøs til den første træning, men faldt hurtigt ind i rutinerne.. Min debut mod Israel er også en af de største fodboldmæssige oplevelser, jeg har prøvet.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen


Karl, 13 år: Hvad får I at spise i landsholdslejren?

Vi spiser meget pasta, salat og kød.. Altså sund og næringsrig mad, så man kan træne hårdt hver dag. Der er også plads til en sodavand eller lidt slik, hvis man har lyst til det, men i grove træk er det sund mad, der kan fylde os med energi frem mod den næste kamp.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen


Larisa, 13 år: Er du personligt skuffet over, at I (FCK) ikke sikrede jer guldet?

Ja det var en kæmpe skuffelse.. Den sidder stadig i kroppen, og jeg glæder mig til næste sæson, hvor vi forhåbentlig kan revancere os.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen


Emma, 10 år: Hvem er dine bedste venner på landsholdet?

Mine bedste venner på landsholdet er Michael Silberbauer og Simon Kjær.

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen


Tobias, 10 år: Hvad laver I i landsholdslejren, når I ikke træner?

Vi slapper af. Det kan være med et spil kort eller lidt computer.. Nogle får massage, og andre går en tur.. Det er meget forskelligt, hvad folk har lyst til.. Der er meget ventetid mellem kampene, og det gælder om at aktivere sig selv, så man ikke sover for meget til middag :-)

Venlig hilsen,

Lars Jacobsen

16. juni 2012, 16:28

er hovedsponsor for Landsholdsklubben

 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook