Kom tæt på landsholdet

Del
Del

Simon Kjær besvarer spørgsmål

0 anbefalinger
Her er Simon Kjærs svar på de spørgsmål, Landsholdsklubbens medlemmer har sendt til ham i løbet af sommeren.

Cecilie, 12 år: Hvordan er en normal dag for dig?
Svar: Hej Cecilie. En normal hverdag for mig vil være at stå op om morgenen, spise morgenmad, køre til træning og efter træning spise frokost med holdet. Efter det vil jeg køre hjem, slappe af et par timer, måske sætte en film på, og så afhænger det lidt af, om jeg er alene eller har besøg, men for det meste vil jeg nok bare slappe af resten af dagen, og sådan er de fleste hverdage. Hilsen Simon

Henrik, 26 år: Hvad er den største forskel på den italienske og tyske liga?
Svar: Hej Henrik. Den største forskel er, at man i Italien tænker meget over, hvordan holdet ser ud og er meget taktisk. I Tyskland er det meget sådan, at man skal klare sig selv, have hovedet under armen og så bare frem af. Stadions er bedre i Tyskland, end de er i Italien. Hilsen Simon

Simon, 11 år: Hej Simon Kjær. Hvordan er det at være spiller i udlandet? Og er der større risiko for, at man bliver reserve?
Svar: Hej Simon. At spille i udlandet, synes jeg personligt, er meget hårdere end at spille i den danske liga. Du skal tage vare på dig selv, og du har utrolig meget tid alene, så du skal være i stand til at være alene, men samtidig får du også mange glæder og oplevelser ved at være i udlandet, så det går lige op. Jeg ved ikke, om der er større risiko for at blive reserve, men niveauet er højere, så hvis du ikke er god nok, bliver du reserve. Hilsen Simon

Simone, 16 år: Hej Simon, hvis du skulle vælge en klub i Danmark, du skulle spille i, hvad skulle det så være for én? :)
Svar: Hej Simone. Så skulle det være tilbage i Midtjylland. Det er der, jeg har min fodboldopvækst, og det er der, jeg føler mig hjemme. Hilsen Simon

Diana, 15 år: Hvordan er det at spille på landsholdet?
Svar: Hej Diana. Det er en ære, og dét, der er godt, er, at der er et fantastisk fællesskab, man hygger sig, så man ser altid frem til at samles. Og så er det altid store og vigtige kampe, så der er en god blanding af det hele. Hilsen Simon

Mette, 14 år: Kunne du godt tænke dig at spille i FC Midtjylland igen?
Svar: Hej Mette. Hvis jeg skal tilbage til Danmark en dag, så skulle det være i Midtjylland, men mine planer, som det går nu, er ikke at vende tilbage og spille fodbold i Danmark. Hilsen Simon

Kristiane, 17 år: Hvad er det hårdeste ved at være professionel? Og opstår der tit sproglige komplikationer ved at spille i en tysk klub?
Svar: Hej Kristiane. Det har jeg svært ved at sige. Det er klart, at du træffer nogle valg og giver afkald på mange ting, men i og med at det er valg, du selv træffer, så synes jeg ikke, det er hårdt. Det sproglige har ikke været det store problem. Det var selvfølgelig lidt svært i starten, lige da jeg kom til Italien, men nu er det ikke det store problem. I Tyskland kunne tyskerne engelsk, og jeg kunne lidt tysk. Hilsen Simon

Niclas, 12 år: Er det sjovt at spille i Wolfsburg?
Svar: Hej Niclas. Jeg vil ikke bruge ordet sjovt. Det var en udfordring, og jeg havde håbet på, at det var gået bedre. Wolfsburg er jo ikke nogen eksotisk by eller område, og jeg tog udelukkende dertil for det fodboldmæssige. Som det gik med holdet, har det ikke været en sjov periode i Wolfsburg. Hilsen Simon

Niels, 19 år: Hej Simon. Hvordan er det at spille i tysk fodbold i forhold til her i Danmark..? Hilsen Niels
Svar: Hej Niels. Den tyske liga er stærkere på alle punkter: hold, tilskuere, stadions, professionalisme. Alle faktorer er på et højere niveau i forhold til Danmark, og det gør, at den tyske liga er meget bedre end den danske. Men i den tyske liga skal man spille med hovedet under armen, hvor man i Danmark spiller på en måde, der tiltaler mig lidt mere. Hilsen Simon

Ida, 14 år: Hej Simon :) Hvilke fodboldhold holder du med, hvis ikke du må holde med Wolfsburg? :)
Svar: Hej Ida. Hele min familie er Liverpool fans, så den kategori hører jeg også i. Hilsen Simon

Diana, 14 år: Hvor meget tid bruger du på fodbold, og hvornår begyndte du at gå til det? :)
Svar: Hej Diana. Jeg træner to timer hver dag. Der er meget tid på træningsanlægget både før og efter træning, så der er en fem-seks timer om dagen, hvor det kun handler om fodbold. Man bruger også tid, når man tænker over, hvad man spiser, og hvad man gør med sin krop for at holde sig fit til weekendens kamp, så det er svært at gøre op i timer. Jeg begyndte med at spille fodbold som 4-årig. Hilsen Simon

Nicklas, 11 år: Hvem er din yndlingsspiller?
Svar: Min yndlingsspiller var Maldini. Han har opnået alt, havde alle aspekter i sit spil og var en leder på og uden for banen. Hilsen Simon

I denne måned kan du stille spørgsmål til Mads Junker.


02. september 2011, 16:50

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



er hovedsponsor for Landsholdsklubben

 
 
Glemt adgangskode?
Indtast dit brugernavn eller email her, så vi din adgangskode til dig.
Brugernavn / E-Mail:
ELLER
 
Lav ny profil uden Facebook