Han var anfører for landsholdet i 38 af sine 75 landskampe, deriblandt i den olympiske slutrunde i 1972. Han fik to særlige julegaver det år: først blev han kåret som ”Årets Spiller” i Danmark, og dernæst hentede Sepp Piontek som cheftræner i SV Werder Bremen ham til Bundesligaen, hvor han opnåede status som ”den bedste libero siden Franz Beckenbauer”. For snart 30 år siden pådrog han sig en alvorlig hjerneblødning, men i kraft af sin ukuelige viljekraft og sit smittende humør lykkedes det ham at begrænse skaderne og med kun én bevægelig arm endda at blive en habil golfspiller, der har præsteret et hole-in-one på hjemmebanen i Fårevejle.