Han er med sine 129 kampe den, der har optrådt flest gange for Danmark. Og han er den eneste målmand, som har scoret for landsholdet. Han hjalp Danmark til at vinde Europa Mesterskabet i 1992 – med sin redning på straffesparket fra Marco van Basten i semifinalen mod Holland og sin præstation i finalen mod Tyskland. ”Uden ham i det danske mål havde jeg scoret fire gange” bemærkede Jürgen Klinsmann. Sir Alex Ferguson omtaler ham som verdens bedste målmand; bedre end Lev Jashin og Gordon Banks. ”The Great Dane” spillede en hovedrolle i den sæson, da Manchester United FC vandt ’The Treble’. Han modtog i 2001 æresbevisningen ”Member of the British Empire”.