Nyheder

Patrick på banen!

0 anbefalinger
Patrick Mtiliga gjorde et godt indtryk, da han blev skiftet ind i Danmarks kamp mod Senegal torsdag i sidste uge. Og det er en glad Mtiliga, der nyder tiden i det sydafrikanske.

 

 
”Det var fedt at få at vide, at jeg var med efter en uges intens træning, hvor der var fire, der skulle vælges fra. Det var rigtig fedt!” smiler Patrick, der håbede på en plads, men var lidt skeptisk.
”Min kæreste har hele tiden sagt til mig, at jeg skulle med til VM. Men jeg var lidt skeptisk, men vidste selvfølgelig godt, at pladsen var forholdsvis åben. Jeg har været i løbende kontakt med Morten og Peter.”

Offensiv Mtiliga
Sammen med resten af holdet forbereder Patrick sig nu til VM-slutrunden. Og venstre-backen har masser at byde på.

"Det er rigtig fedt, at vi nu er ankommet. Og så starter det forfra – jeg skal forsøge at tilspille mig en plads på holdet, så det er næste fase. Mine forcer er, at jeg godt kan lide at være med i spillet og komme frem over kanten. Jeg spiller venstre backen bedst, når jeg kan få lov at komme med frem ad banen," fortæller Patrick, der er faldet godt til i truppen.
 
"Jeg er en stille og rolig fyr. Jeg er faldet fint til og er blevet godt modtaget. Jeg kendte en del på holdet i forvejen. Jeg har spillet på ungdomslandshold med mange, spillet i klub med nogle, og der er også en del ”fra Holland”, og så har man blandt andet det at tale om..."
07. juni 2010, 15:35

Skriv kommentar (Kræver login)

Ingen kommentarer endnu - skriv den første

0 Kommentarer:



 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast dit brugernavn her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
Brugernavn: