Daniel Agger

Han stormede ind på landsholdet i 2005, og hurtigt stod det klart, at han ville blive fremtidens mand i det danske forsvar. Hans autoritet og naturlige lederegenskaber har da også gjort, at han flere gange har båret anførerbindet på landsholdet.

Den første kamp i rødt og hvidt var d. 2. juni 2005 i en venskabskamp på udebane mod Finland, hvor Agger var med fra start.  

Forud for debuten som en af Olsens udvalgte var gået en kanon sæson, hvor han sammen med mentor Per Nielsen havde kontrolleret de bagerste rækker i Brøndby IF. Her var han kommet til som 12-årig fra Hvidovreklubben Rosenhøj Boldklub og blev hentet til førsteholdet i starten af 2004. På Vestegenen havde tilskuerne frygtet, hvad der skulle ske, når en bare 19-årig knægt skulle afløse den svenske landsholdsspiler Andreas Jakobsen, men der skulle ikke gå længe, førend svensken var glemt, og Agger var den nye helt i Brøndby. I sommeren 2006 tog han springet og skrev kontrakt med drømmeklubben Liverpool FC.

Daniel Agger er en af de få forsvarsspillere, som både kan rydde op i bagerste geled og samtidig gøre sine medspillere bedre ved at fodre dem med velvalgte afleveringer fremad banen. Han er glad for selv at gå med frem, og ud over at være en magtfaktor i hovedspillet på dødbolde har han et glimrende skud fra distancen, hvilket han har vist både på klubhold og på landsholdet. Og så er han oven i købet venstrebenet.

Vidste du, at:
- han købte sin første bil, en lyseblå Ford Escort for 50 kroner.
- han gennem sin fond https://m.facebook.com/theaggerfoundation støtter børn, der på den ene eller anden måde er kommet i vanskeligheder
- han har et kolonihavehus i Hvidovre 
- han har Holger Danske og Harald Blåtand tatoveret på ryggen

Fødselsdag: 12. december 1984
Højde: 190 cm 
Vægt: 84 kg
Position: Forsvar
Klub: Liverpool FC

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første