Michael Krohn Dehli

De fleste danskere lærte nok Michael Krohn-Dehli at kende, da han skiftede til Brøndby IF i sommeren 2008. Siden da har han uge efter uge været en af Superligaens helt store profiler.

Han startede sin fodboldtilværelse i Rosenhøj BK. Herefter gik turen til Hvidovre og til Brøndby IF, førend han som ungdomsspiller tog til Holland for at udvikle sig i talentfabrikken Ajax Amsterdam. Efter ophold i forskellige hollandske klubber vendte han dog næsen hjemad, da han altså skrev kontrakt med klubben fra Vestegnen for anden gang.

Michael Krohn-Dehli debuterede på landsholdet i en EM kvalifikationskamp mod Liechtenstein d.11 oktober 2006. Her erstattede han Dennis Rommedahl efter 78 minutter, da Danmark var foran med 4-0 og det var trygt at sende unge folk ind til en god oplevelse. I en periode fungerede han som garderingspiller på kanterne, men han har i denne kvalifikation etableret sig som førstevalg på venstrekant.  

 
Krohn-Dehli eller Kronh-Dejli, som han også kendes som, er en teknisk fremragende spiller. Han er stærk mand mod mand og er en alsidig boldspiller, som kan spille flere pladser. Derudover har han et sublimt blik for sine medspillere og for at finde hullerne i modstanderens defensiv til at lægge den afgørende pasning.

Vidste du, at:
- han elsker spagetti
- han ifølge ham selv er ret utålmodig
- han på landsholdet deler værelse med Christian Eriksen
- hans yndlingsfilm er Godfather 
- han to gange har vundet titlen som månedens spiller i Superligaen af Onside. Præmien er en måned i en Mercedes Cabriolet. Den har han dog ikke kunne køre i på grund af Børndbys sponsoraftale med Volkswagen.
- han lavede årets mål i Superligaen 2010.

Fødselsdag: 6. juni 1983
Højde: 171
Vægt: 68
Position: Angreb
Klub: Brøndby IF

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første