Niki Zimling

Niki Zimling er vokset op i Dragør på Amager. Rejsen mod at blive professionel startede i AB70. Herefter tog han til Tårnby, Fremad Amager og KB, førend han endte i Brøndby IF. Det var også hos de blå/gule på Vestegnen, at Zimling gjorde sin professionelle debut i en pokalkamp mod AaB i august 2003.

I den brede befolkning er han for alvor blevet kendt efter sin indsats i EM kvalifikationen mod Norge. Her dominerede han totalt midtbanen sammen med William Kvist og var en stærk faktor i 2-0 sejren. Men i fodbolddanmark har man siden ungdomsårene været klar over hans kvalitet. Han har spillet på diverse ungdomslandshold og var i en periode anfører på U17 landsholdet. I 2006 blev han kåret som årets U21 talent. Niki Zimling debuterede på A-landsholdet i 2008 i en venskabskamp mod Slovenien. Derefter skulle der gå mere end to år, førend Morten Olsen igen kaldte på sin midtbanemand. Siden han re-debuterede i november 2010 er det gået stærkt, og i dag er han en af de helt bærende brikker på midten. 

Nok er han ikke den største, men tag ikke fejl. Niki Zimling er en fysisk stærk midtbanespiller med en særdeles veludviklet sparketeknik. Han er boldsikker og skiller sig stort set altid fornuftigt af med bolden. Hans spidskompetencer ligger i den offensive del af spillet, hvor hans overbevisende pasningsspil ofte får modstandernes forsvar på halen. Han har et glimrende skud fra distancen og er altid målsøgende og energisk. 

Vidste du, at:
- han elsker biler

- han blev far d. 8. april 2012

- han har fået fjernet sin tatovering på armen fordi han synes den var grim. Nu venter han med at få lavet en ny.   
 
Fødselsdag: 19. april 1985
Højde: 1978
Vægt: 73
Position: Midtbane
Klub: Club Brügge KV

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første