Stephan Andersen

Siden debuten i 2004 har Stephan været en fast del af truppen, hvor hans rolle dog primært har været at fungere som garderingen i målet, når og hvis Thomas Sørensen blev skadet. Dette gjorde Stephan Andersen på fornemste vis blandt andet i ”miraklet i Lissabon”, hvor Danmark sensationelt besejrede Portugal 3-2. Her holdt han med den ene fantomredning efter den anden Ronaldo og co. fra scoring.

    
Karrieren begyndte i Hvidovre IF, men som ungdomsspiller flyttede han til Brøndby IF i en periode. Der valgte man imidlertid at satse på andre spillere, hvorfor turen gik tilbage til Hvidovre igen. I barndomsklubben blev han den ene af to spillere på kontrakt i den tid, hvor målmandslegenden Peter Schmeichel var engageret i klubben. I 2002 valgte Schmeichel imidlertid at sælge sin andel, hvorefter Stephan Andersen drog til AB. Her fik han sin debut i Superligaen i efteråret 2002. I virkeligheden kendes han nok bedst for de fem år, han havde som førstemålmand for Brøndby IF. I september 2006 hentede klubben fra Vestegnen ham for anden gang. I Brøndby etablerede han sig hurtigt som manden med redningerne og var blandt andet en af hovedarkitekterne bag klubbens sjette pokaltriumf i 2008. I sommeren 2011 kaldte udlandet imidlertid igen. Her sluttede Stephan sig til sin tidligere holdkammerat Daniel Wass i franske Evian som nummer to i en hel stime af danskere.

Vidste du, at:
- han blev den første målmand til at vinde en talentpris, da han blev kåret til Årets U21- talent i 2003.
- han er helt vild med biler. Drømmeøsen købte han i 2005. En splinterny Porshe 996 C2 Turbo S Cabriolet

Fødselsdag: 26. november 1981
Højde: 188 cm
Vægt: 82 kg
Placering: Målmand  
Klub: Evian Thonon Gaillard

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første