David Beckham i Landsholdsklubben

David Beckham i Landsholdsklubben

Mick på 13 år var blevet udvalgt I DBU's landsholdsklubs juniorreporter konkurrence. Som den eneste i Danmark har han derfor interviewet David Beckham under dette besøg i Danmark. Mick havde selv lavet spørgsmålene, og selvom han var lidt nervøs, lavede han et super interview. Her kan du læse, hvordan det gik, da Mick mødte verdens måske mest kendte fodboldspiller.

Mick: Hvad er din største drøm som fodboldspiller?
 
David: Min største drøm var at spille for Manchester United, det var det jeg altid ville da jeg var yngre. Den drøm gik i opfyldelse, og nu spiller jeg for det engelske landshold og for Real Madrid, så alle mine drømme er gået i opfyldelse.
 
Mick: Hvad synes du om Danmark?
 
David: Danmark er et smukt land. Jeg har været i København 3-4 gange nu, og har nydt det hver eneste gang. Nu spiller jeg jo med Thomas Gravesen i Real Madrid, så det bliver selvfølgelig hårdt at spille mod ham i morgen (når Danmark møder England i Parken red.). Men jeg elsker København og Danmark.
 
Mick: Hvad har været det mest spændende du har prøvet i din fodboldkarriere?
 
David. Jeg har været meget heldig, at jeg har haft en masse oplevelser i gennem fodbolden. Det har været fantastisk at vinde mit første engelske mesterskab for Manchester United, at score de mål jeg har scoret. Den bedste oplevelse er nok at vinde ’The triple” med Manchester United (mesterskabet, FA Cupen og Champions League, red.)
 
Mick: Havde du blandede følelser i forhold til at skulle starte i en ny klub i et nyt land?
 
David: Nej, men jeg så frem til det. Det var en beslutning som jeg aldrig vil fortryde, fordi jeg mener det er en oplevelse at spille for Real Madrid, som måske er den største klub i verden.
 
Mick: Hvad er der af fordele og ulemper ved at være en superstjerne som dig?
 
David: Fordelen ved at være i min position, er at jeg kan være med til at hjælpe andre. Noget af det bedste ved at være hvor jeg er, er at jeg kan hjælpe en masse hjælpeorganisationer, og for eksempel syge børn. Så det synes jeg er en af de største fordele ved at være i den position som jeg er i.
 
Mick: Tak for interviewet.
 

David: Selv tak. Hyggeligt at møde dig. Det var nogle gode spørgsmål!

Juniorreporter konkurrencen kan man tilmelde sig, hvis man er under 15 år, og medlem af DBU's landsholdsklub.
Se hvordan her.

 

Skriv en kommentar

Skriv kommentar (Kræver login)

0

Ingen kommentarer endnu - skriv den første