Kvinde A
U/21
Alt om U/21 landsholdet
VIND!
Pige U
Olsens 11
Profilen!

Aggers kanon comeback! 

Daniel Agger var tilbage i de danske midterforsvar i lørdagens fantastiske arvefjendeopgør mod Sverige. Og den stærke midterforsvarer spillede en afgørende rolle, da Danmark cementerede førstepladsen i Gruppe 1 og en billet til VM 2010 i Sydafrika. 

Det var ikke til at se, at Daniel Agger stort set ikke havde spillet fodbold på topniveau i fire måneder inden kampen mod Sverige lørdag aften. Med ro, styrke og et fantastisk overblik lykkedes det ham i flot samarbejde med unge Simon Kjær at holde de svenske offensive stjerner fra de helt store chancer. Og en hårdt arbejdende Daniel Agger kunne efterfølgende se tilbage på en hård men flot kamp.

”Det var en hård kamp i dag, det var rigtig, rigtig hårdt. Men udfaldet var jo fint, så humøret er højt nu,” smilede Daniel Agger, da han glad kom ud fra et stemningsfyldt dansk omklædningsrum og fortsatte;

”Jeg kunne mærke, at det ville blive en lang og sej kamp – og det blev det! Men jeg synes, vi gjorde det godt, og vi stod overfor en god og stærk offensiv. Vi lukkede endnu en gang ikke mål ind, og det er jeg selvfølgelig glad og stolt over,” fortalte midterforsvaren, der oven på sin rygskade blot havde nået at få en enkelt kamp på Liverpools 2. hold inden braget mod arvefjenden.

Bare glad!
 
Og mens hele Fodbolddanmark angiveligt glædede sig ekstra meget over, at VM-billetten kom i hus mod netop de blå-gule naboer, var det ikke noget den tidligere Brøndby-spiller med 28 A-landsholdskampe på CV’et vægtede så højt.
 
”Mange har gået op i, at det netop var i denne kamp mod Sverige, vi kunne lukke gruppen, men havde vi spillet mod Ungarn i aften, tror jeg, at vi havde stået med den samme følelse og glæde. Men når det så er sagt, så er det sgu dejligt at slå Sverige!” grinede Daniel Agger og indrømmede da også, at de gamle svenske holdkammerater fra tiden i Brøndby nok vil høre fra ham i de nærmeste dage.
 
”Selvfølgelig skal vi drille lidt – det skal vi helt sikkert!”
 
Og det var netop i Brøndby under daværende træner Michael Laudrup, at Daniel Agger for alvor fik sit gennembrud. Og det gik stærkt for det unge talent, der startede med at spille fodbold i den lokale klub Rosenhøj Boldklub og senere skiftede til den noget større naboklub Brøndby IF.
 
Kometen Agger
 
Daniel Agger fik for alvor chancen på SAS Liga-klubbens A-hold i 2004 og etablerede sig hurtigt i midterforsvaret på det hold, der i 2005 vandt the double – DM guld og Pokalmesterskab i samme sæson.
 
Samme år blev han kåret til Årets U/21 Talent, og det blev til ni U/20-landskampe og ti U/21-landskampe, inden han den fik debut på det danske A-landshold i juni 2005 med en 1-0 sejr over Finland i Tampere.
Der gik ikke lang tid, inden de store europæiske klubber også fik øjnene op for Daniel Aggers evner, og godt et halvt år efter hans A-landsholdsdebut skiftede han den velkendte gule og blå Brøndby trøje ud med Liverpools røde trøje. Allerede i februar 2006 fik han debut for ’The Reds’, og i dag har han spillet 79 første holds kampe for den traditionsrige engelske storklub.
 
Allerede inden skiftet til Liverpool scorede han sit første landskampsmål mod Georgien i efteråret 2005, og siden er det blevet til i alt tre mål og masser af minutter på banen i den rød-hvide dragt. I aftenens kamp mod Ungarn, hvor det danske hold kan fejre VM-billetten med de mange glade danske fans, der altid har betydet meget for Daniel Agger, spiller han A-landskamp nummer 29.
 
Og næste mål med landsholdskollegerne er derefter VM 2010 i Sydafrika for den 24-årige forsvarsspiller – og det er noget, han naturligt nok ser frem til.
 
”Jeg har endnu ikke spillet VM og prøvet, hvordan det er. Men det er da det største, så det er en ting, man venter på med spænding…!” slutter publikumsyndlingen inden sejren og billetten til Sydafrika skulle fejres med holdkammeraterne. 

Fakta om Daniel Agger

 

Læs også de tidligere profiler på Landsholdsklubben.dk:

Lasse Schøne

William Kvist

Martin Jørgensen


Mathias Zanka Jørgensen

Simon Kjær

Nicklas Bendtner

Mariann Gajhede

Thomas Rasmussen

Martin Jørgensen

Chris Sørensen

Jon Dahl Tomasson (Lydfil)

Thomas Kahlenberg

Martin Laursen

Thomas Helveg

Jesper Christiansen

Katrine Pedersen

Thomas Sørensen 

Dennis Sørensen

Dennis Rommedahl


Christian Poulsens

Daniel Agger

Morten Skoubo

Lars Jacobsen

Jesper Christiansen


Michael Gravgaard

Søren Larsen

Jesper Grønkjær

Niclas Jensen

Kenneth Perez

Leon Andreasen

 

Ekspertpanel
Børnetribune
Spillerinfo
Picks
Spil
Kids