Landshold

Se landsholdet træne

1 anbefalinger

Besøg landsholdet i Helsingør

Landsholdet bor og træner i Helsingør i forbindelse med holdets hjemmekampe. Du er altid velkommen til at kigge forbi og se landsholdet træne.

Det er gratis at overvære landsholdets træning på Helsingør Stadion, men der er dog nogle ting, du skal være opmærksom på, når du besøger landsholdet.

Autografer
Landsholdsspillerne plejer at være flinke til at skrive autografer.

Regn og koldt vejr kan imidlertid betyde, at det er vigtigt, at spillerne kommer hurtigt i gang med træningen, og kommer hurtigt tilbage til hotellet igen efter træningen.

Hvis du gerne vil have en autograf eller to fra nogle af spillerne, kan du forsøge at sikre dig autograferne ved at kontakte spillerne, når de er på vej til eller fra træningen. Men altid udenfor gelænderet, der omkranser banen.

Af hensyn til spillernes samlede program under en træningslejr - behandling, møder, spisning og hvile - samt hotellets øvrige gæster, vil vi derimod ikke tilbyde dig at få autografer fra spillerne inde på Hotel Marienlyst.

Ophold ved banen
Landsholdet træner almindeligvis på opvisningsbanen, som er omgivet af et stål-gelænder på de tre sider af banen.

Publikum er velkommen til at tage opstilling hvor som helst uden for gelænderet.

Området indenfor gelænderet er et arbejdsområde, der er forbeholdt spillerne, trænerne og øvrige personer med tilknytning til landsholdet og DBU.

Området indenfor gelænderet benyttes også til nogle træningssessioner som "mixed zone", hvor pressefolk har mulighed for at interviewe spillerne.

Der er således ingen adgang inden for gelænderet uden forudgående aftale med DBU. Dette forbehold skal også opretholdes af hensyn til specielt de børn, der overværer træningerne, idet vildfarne bolde kan skade specielt den yngre del af publikum.

Læs mere...
Aktuelle tidspunkter for træning

13. maj 2010, 13:10
 
 
Opret profil
Glemt adgangskode?
  Indtast din e-mailadresse her, så nulstiller vi dit password og sender det til dig
E-mail